Da klokken var 16.05 var alle dem som var ansat til at hjælpe ungdommen gået hjem!

Bedre hjælp til ungdommer som sliter

Innspill

Nye tanker: Faggrupper som jobber med vanskelig stillet ungdom må også få tarif aftaler som gør det muligt at jobbe med ungdommer på alle tider av døgnet. Et tværfagligt ungdomsteam, med let tilgængelighed via mobilnummer eller de sociale medier døgnet rundt, ville være et tilbud som ville give god værdi i en ny sammenslået kommune. skriver socialpædagog Simon Sanka Jensen.   Foto: Illustrasjon: Anne Nysæther

Manglende hjælp skaber nye problemer

Artikkelforfatter: Simon Sanka Jensen, socialpædagog i Namsos. 

Meninger

Hvis du er ungdom eller forældre til en ungdom i Namsos og omegn som har det vanskelig psykisk, har oplevet traumer i barndommen eller hvis du ønsker professionel hjælp eller vejledning er det vigtigt at du tager kontakt med kommunens eller statens ungdomsetater mandag til fredag og helst imellem kl.08:00 og 16:00.

Derefter lukker de fleste kommunale og statslige helsetjenester nemlig ned og hvis du trænger hjælp er du overladt til lægevagten, Barnevernsvagten på Steinkjer eller den akutte børne,- og ungdomspsykiatri på Levanger.

Disse nødetater er fremmede for ungdommen og har ingen relation eller kendskab til den enkelte ungdom fra før, hvilket vanskeliggør opgaven de står overfor. Det er dermed et faktum at hjælpen til de ungdommer som har det vanskeligt er tilpasset efter hvornår kommunens og statens helsetjeneste har åben kontortid og ikke efter hvornår ungdommen har behov for hjælp.

Mange av de ungdommer som jeg snakker med føler ikke at de har fået den hjælp som de burde have fået da de var børn og har derfor mistet troen på at der er hjælp at få. Jeg ser ofte at ungdom som ikke har modtaget den hjælp de burde få, forsøger at håndtere sine problemer på måder som skaber nye problemer. Dette kan være gennem at fortrænge vonde tanker, ændre adfærd eller påbegynde selvmedicinering. Selvmedicinering starter ofte med alkohol og hashrøgning, men udvikler sig hurtigt til et rusmisbrug hvor livsfarlige rusmidler indtages på ugentlig basis. Når ungdommen først er nået dertil, er det svært vanskelig at hjælpe.

I hverdagen kommer dette til udtryk i form af sinne, frustration, depression, angst, selvskade og en følelse af at være alene og overladt til sig selv. Disse smerteudtryk giver konflikter på skolen i hjemmet og i særdeleshed på fritiden.

Skolens ansatte er optaget av ungdommens livssituation og der bruges meget tid på at samtale med ungdom som har det vanskeligt, sætte i gang tiltak og være der for ungdommen når de har behov for dette i undervisningen. Når en ansat på skolen bliver bekymret for ungdommens trivsel sendes der bekymringsmeldinger til samarbejdspartnere.

Jeg oplever imidlertid at det er lang ventetid på hjælp fra samarbejdspartnere og der kan ofte gå mange uger, ja nogen gange mange måneder før hjælpen tilbydes.

Lærere har taget en uddannelse som går ut på at undervise, jobbe med at få til et fint klasse miljø og drive skole. Dette er en svært vigtig job og det kan ikke forventes at lærerne i tillæg skal agere som miljøterapeuter, og støtte-kontakt personer i hjemmet i påvente av hjælp.

Det er min erfaring at forældre generelt er engageret i deres ungdom og tager ansvar så godt de kan. Men samtidig er der mange forældre til ungdom som selv har sammensatte problemstillinger og har det vanskeligt psykisk. Jeg oplever at forældre til ungdommer som har det vanskelig ønsker det bedste for dem ,men ikke ved hvor de skal starte og hvem de skal ta kontakt med for at få hjælp.

Det vigtigste for ungdommer er at være en del av et fællesskab, føle på tilknytning og tilhørighed og ha venner. De ungdommer som har det vanskeligst deltager ofte ikke i de etablerede vanlige aktiviteter som tilbydes gennem sportsklubber, ungdomsklubber og kulturskolen. De fortæller at dette skyldes manglende overskud samt en angst for ikke å kunne leve op til de krav og forventninger der stilles.

Mange føler sig stigmatiseret fordi de bruger snus, ryger cigaretter og er begyndt at drikke alkohol, og de ved at dette af samfundet ikke er acceptabelt. Når først en ungdom står udenfor de etablerede tilbud kan det være vanskeligt at finde vejen ind i fællesskabet igen.

Hvis vi vil hjælpe denne gruppen av ungdom må vi først og fremmest møde dem der hvor de er. Vi må blive bedre til at forlade våre kontorer og snakke med ungdommene der hvor de befinder sig. Det kan være i hjemmet, på Klompen, bag storcenteret eller hjemme hos ungdommen. Vi må invitere dem på fisketure på Jøa og fjeldture på Spillum eller køre en lang biltur til Namdalseid og tilbage igen. Det er er min erfaring at det ofte er ved hjælp af utraditionelle påfund at ungdommen fortæller om de ting som er vanskelige at snakke om.

Det må kunne mærkes af hver enkelt ungdom at hjælperen er der for dem. De må møde ydmyghed, tilstedeværelse, forståelse, tryghed og et brændende engagement, og de må få tid til at fortælle om deres oplevelser i deres eget tempo. De må også ha mulighed for støtte og vejledning hvis de føler for dette «uden for kontortiden».

Der bør være en mulighed for at tænke nyt og anderledes i forhold til den måde vi jobber og hjælper ungdom på i dag. Flere faggrupper jobber kveld og helg for at hjælpe ulige grupper av mennesker i vores samfund og de får løn og tillæg tilpasset efter hvornår de jobber.

Faggrupper som jobber med vanskelig stillet ungdom må også få tarif aftaler som gør det muligt at jobbe med ungdommer på alle tider av døgnet. Et tværfagligt ungdomsteam, med let tilgængelighed via mobilnummer eller de sociale medier døgnet rundt, ville være et tilbud som ville give god værdi i en ny sammenslået kommune.

Det kommende Nye Namsos har mange dygtige og kompetente ansatte som jobber med ungdom både i kommune og indenfor psykisk helse. De fleste af os som jobber med vanskeligstilte ungdom i Namsos og omegn ved at den hjælp som tilbydes ungdommen i dag ikke er tilstrækkelig. Der er for tiden mange store tanker og strategier hvor der ønskes samhandling mellem ulige etater for at bedre ungdommens vilkår. Samhandling er et stort og flot ord og jeg håber at det med tiden vil lykkedes at samhandle. I påvente af at samhandling bliver en succes må vi fortsat kunne tilbyde ungdommen hjælp når de trænger det.

Og det er fortsat 24 timer i døgnet året rundt!